Hvordan er fuglelungen opbygget? Hvordan foregår ventilationen?

De to hovedlunger, palæopulmo (palæo = oprindelig), har ikke aflukkede alveoler, som de øvrige amniotklasser, men i stedet et luftkapillærnet med parabronchier. Fugle har desuden også et mindre lungeafsnit bestående af et netværk af parabronchier, som kaldes neopulmo (neo = ny/ung), samt nogle forreste og bagerste luftsække mellem organer og muskulatur, der er forbundet til lungerne via andre typer af bronchier. Ved udvidelse af sternum trækkes ventilationsluft ind (inspiration) og sandsynligvis grundet en indsnævring på primærbronchierne, kaldet segmentum accelerans, øges luftens hastighed gennem bronchierne og fortsætter til de bagerste luftsække (den posthoracale og den abdominale luftsæk) – kun en lille del af luften når til parabronchierne i palæopulmo ved første inspiration. Ved 1. ekspiration, hvor sternum sammentrækkes og dermed presser luften sammen i luftsækkene, bevæges luften fra luftsækkene op gennem de to palæopulmo og neopulmo, hvor ilt og CO2 udveksles. I 2. inspiration bevæges luften fremad fra parabronchierne til de forreste luftsække, og først i 2. ekspiration udåndes luften.