Buscar
Estás en modo de exploración. debe iniciar sesión para usar MEMORY

   Inicia sesión para empezar

level: Nøgenfrøede planter - gymnospermer (og generelt om frøplanter)

Questions and Answers List

level questions: Nøgenfrøede planter - gymnospermer (og generelt om frøplanter)

QuestionAnswer
Hvad gælder generelt om gameetofytten hos frøplanterDen er i fysiologisk forbindelse med sporofytten hele livet. Den er altså nærmest et organ på sporofytten. Der er altå foræget yngelpleje i forhold til karsporeplanter. Hungametofytten sidder desudden i frøanlæggets væv. Der er ikke svingtråde hos de fleste hangameter.
2 hovedkaraktertræk hos frøplanterForøget yngelpleje og befrugtning der ikke er afhængig af det frie vandmiljø.
Den vigtigste tilføjelse hos frøplanter og hvad det består af + de tre generationer der er i det.Frøet: er formerings og spredningsorgan. Yderst er der integument (krukkeformet dække) inderunder er der er et modificeret megasporangium hvor der udvikles en spore som bliver til den hunlige gametofyt. Når den bliver befrugtet kommer der en kim i den. De tre generationer: 1: integument og sporangievæv fra diploid modersporofyt 2: Haploid gametofyt 3: Diploid kim som bliver til ny sporofyt.
Hvordan er udviklingen af arkegonierne fra heterospore karsporeplanter til frøplanterArkegonierne minder meget om hinanden men hos gymnospermerne er arkegoniehalsen kun bestående af få celler og den er altså mere reduceret.
Fyr (pinus) fra rækken coniferophyta ordenen coniferales helt genereltDe har sekundær tykkelsesvækst som danner et reelt ved som er et kendetegn der kun ses frøplanter Primitivt ledningsvæv sammenlignet med dækfrøede - xylem består af trakeider og vedtaver. Ligesom karsporeplanters xylem består mest af trakeider.
Frøplanter vs karsporeplanter hvad kan du sigebillede
Fyrs livscyklus (der kommer seperate spørgsmål om mega og mirkosporangier så fokusser mere på resten)Mega og mikrosporangier sidder på sporofyller. Sporofyllerne er samlet i kogler eller raklelignende stande. Mega og mikrosporangier er altid spredte. De kan både være monoøsiske og diøsiske men hvis de er monoøsiske vil de sidde på forskellige skud på samme plante. Det er eusporangier. Mellem integumentet og sporangiet eller nucellus i megasporangiet sidder et hulrum man kalder pollenkammeret. Før der sker bestøvning sendes en væske kaldet pollinationsdråben gennem mikropylen og ud gennem hulrummet. Den hanlige gametofyt i form af pollen spredes og opfanges af pollinationsdråben. Dråben tørrer ud og suger hangametofytten ind i pollenkammeret så den lander på nucellusvævet. Den danner nu et pollenrør som vokser igennem nucellusvævet ind til arkegonierne. Den generative celle deles og danner en steril celle og en spermatogen celle. Den spermatogene celle vandrer gennem pollenrøret og deler sig i to spermaceller som ikke har svingtråede. (der dannes altså ikke rigtigt et antheridium). De to spermaceller trænger ind i arkegoniet og den ene befrugter ægcellen. Efter befrugtning udvikles den diploide zygote til en kim. Den hunlige gametofyt fyldes med oplagsnæring til kimen og den hedder nu frøhviden. Kimen differentieres så rodspidsen vender ind mod mikropylen og skudspidsen vender ind mod midten af gametofytten. Så dannes der en krans af 6 kimblade.
Lidt mere specifikt om megasporangiet hos fyr i forhold til livscyklusMegasporangierne er omgivet af integumentet, med en lille åbning i spidsen - mirkopyle (frømunden). Megasporangie med integument og mikropyle er et frøanlæg. Frøanlægne sidder frit i bestøvningsfasen. Hvert megasporagie indeholder en sporemodercelle (2n) som danner 4 haploide megasporer efter meiose. Der er kun en der overlever og danner den hunlige gametofyt. Den hunlige gametofyt danner tæt ved mikropyle nogle arkegonier. Arkegonierne er ret reducerede i forhold til karsporeplanternes - indsænkede i gametofytvævet med kort arkegoniehals. Sporangievæggen er flere cellelag tyk og ernærer gametofytten. Den slutter tæt omkring den hunlige gametofyt og kaldes frøkroppen eller nucellus. Mellem integumentet og sporangiet eller nucellus sidder et hulrum man kalder pollenkammeret. Før der sker bestøvning sendes en væske kaldet pollinationsdråben gennem mikropylen og ud gennem hulrummet.
Mere specifikt om mikrosporangiet hos fyr i forhold til livscyklusMikrosporangierne sidder på mirkosporofyller som er samlede i raklelignende stande. Mirkosporangierne er eusporangier. De danner mange mikrosporer ved meiose. Mirkosporangier og pollensække og støvsække er det samme. Mikrosporens udvikling til gametofyt starter inde i støvsækken. Der dannes først en eller to vegetative celler – forkimceller. De er så vidt jeg forstår ret ligegyldige. Ved en ny deling dannes så en pollenrørscelle og en generativ celle. Gametofytten er altså nu 4-cellet og klar til spredning. Den udvikler sig først videre når den når frøanlægget. Den spredes og opfanges af pollinationsdråben. Dråben tørrer ud og suger hangametofytten ind i pollenkammeret så den lander på nucellusvævet. Den danner nu et pollenrør som vokser igennem nucellusvævet ind til arkegonierne. Den generative celle deles og danner en steril celle og en spermatogen celle. Den spermatogene celle vandrer gennem pollenrøret og deler sig i to spermaceller som ikke har svingtråede men er dog stadig homolog med spermatozoiderne fra karplanterne. (der dannes ikke et rigtigt antheridium). De to spermaceller trænger ind i arkegoniet og den ene befrugter ægcellen.
Reproduktionsorganerne hos fyr (igen en del om mega og microsporangierne)Mikrosporangierne er på små skælformede blade i raklelignende stande. Sporofyllerne sidder spiralformet i mikrosporofylstande. Sporangierne (støvsække) sidder på undersiden af mikrosporofyllerne. Der sidder to aflange på et mikrosporofyl. De åbner sig med længdesalter når de er modne. Sporangierne er eusporangier. Der dannes mange mikrosporer i et eusporangium. Mange arter har 2 luftfyldte udposninger så den lættere kan flyve med vinden. Træet er monoøcisk. hunkoglerne består af en hovedakse med små dækskæl i en skruestilling. I bladhjørnet af dækskællet sidder 2 flade frøskæl. På oversiden af dem er der to frøanlæg. Frøskællene vokser meget hurtigere end dækskælllende og fylder derfor meget mere. Frøanlægget udvikler en hunlig gametofyt. Lige under mikropyllen er et pollenkammer hvor pollenkornet kan ligge. Der dannes fire megasporetetrade i nucellus men kun en overlever så en megaspore udvikles. Den færdige hungametofyt har 2 arkegonier der hver vender mod mikropylen. Et arkegonie består af: en ægcelle, en bugekanalcelle og en kort arkegoniehals (%arkegoniekammer mellem nucellus og gametofytten). Når det bestøves om foråret udskiller den en pollinationsdråbe gennem mikropylen som opfanger pollenkorn. Når dråben tørrer ind vil pollenkornene suges ind i pollenkammeret. Hangemetofytten danner nu pollenrøret der kan gå ind gennem nucleus sammentidigt med hungametofytten udvikles. Et år efter er hungametofytten kønsmoden. En af de to spermatogener danner en zygote med ægcellen. Kun en kim udvikles helt. Kimroden peger mod mikropylen og der også en stængel og en krans af kimblade. Dette tager også et år. Når kimen er færdigudviklet (efter et år) tørrer frøskællene ud. Derefter kan de spredes af vinden. De har frøvinger der hjælper med spredning. Det er kun ved fyr det tager så lang tid. Tjek kompendiet side 125, 131 - 132, der er ret gode billeder der forklarer hungametofytten.
Hvordan afviger cupressaceae fra pinus?Bladene er modsatte eller kransstillede og kan være skælformede Hunkoglerne består af kogleskæl der er sammenvokset dækskæl og frøskæl Frøanlæggene er fri med mikropyle der peger udad. (Hos fyr er frøanlæggene og frøskkællene sammenvoksede og mikropyle peger ind mod koglens centrum.)
Hvad kan du sige om ordenen taxales slægten taxus?Der er kun en familie – texaceae med 20 arter fordelt på fem slægter. De er for det meste særkønnede. Mikrosporangierne sidder på undersiden af sporangioforene som er skjoldformede. Frøanlæggene er ikke samlede i kogler men sidder enkeltvis for enden af korte sideskud. Frøene spredes af fugle
Hvad kan du sige om koglepalmerækken (cycadophyta)?En orden 4 familier. 10 nulevende slægter fordelt på 65 arter. Ugrenet stamme dækket af bladrester. Foroven er der en roset med fjersnitdelte blade. De er alle diøsiske (særkønnede). Sporangie sidder på sporofyller i noget der ligner kogler hos næsten alle. Frøanlæggene er store (ca dueægsstørrelse) og sidder frit på frøbladdets rand. Består af 3-laget integument som omslutter nucleus. Hungametofytten er inde i nucleus. Den har 2 arkegonier der vender mod mikropyle. Der er to hulrum – pollenkammeret ( mellem integument og nucellus) og arkegoniekammeret (mellem nucellus og arkegonierne). Mirkosporangierne er eusporangier. Mikrosporene begynder udvikling inde i sporangierne. Den hunlige gametofyt udvikles først efter frøanlægget er spredt. Befrugtningstidspunktet er altså ret forsinket i forhold til pollinationstidspunktet. De hanlige kønsceller er spermatozoider som svømmer til arkegoniemundingen. De er multiflaggelate. Kun kimen fra et arkegonie overlever