Buscar
Estás en modo de exploración. debe iniciar sesión para usar MEMORY

   Inicia sesión para empezar

level: Karplantens vævssystemer

Questions and Answers List

level questions: Karplantens vævssystemer

QuestionAnswer
Floem?Leder f.eks. fotosynteseprodukter fra bladene til andre organer. Består af levende celler med plasma og organeller. Leder aktivt sukker og andet ved hjælp af livsprocesser.
Xylem?Leder vand og nærringssalte fra jorden op i planten Består af døde celler uden plasma.
simple og komplekse væv?Hos Hudvævssystemet og ledningsvævssystemet er vævet sammensansat af flere celletyper – kaldes derfor komplekse væv hos Grundvævssystemet omfatter tre vævstyper: parenkym(grundvæv), kollenkym og sklerenkym(styrkevæv). De består generelt af celler med samme opbygning og ens funktion og kal des simple væv
HVad består rødderne af i det primære stadie?tre lag af celler: epidermis, cortex og centralcylinderen som indeholder ledningsvævet.
Rødders vækstRødder vækst foregår ved et endestillet meristem. Hos karsporeplanter – enkelt topcelle, hos frøplanter - flercellet meristem. Den apikale meristem danner en rodhætte.
Rødders epidermisRødders epidermis – normalt enlaget og danner rodhår. Slides af når rodhårene stopper med at virke.
Rødders cortex?Cortex – består af mange cellelag der kan være differentieret i exodermis, cortex-parenchym, og endodermis. Exodermis kan erstatte degenereret epidermis som beskyttende lag. Består af et enkelt eller enkelte cellelag. Cortexparenkym – mange cellelag bestående af tyndvæggede parenkymceller. Endodermis – inderste lag, danner grænse mod stelen. Båndende (karpiske striber) sikrer transport ind i stelen sker gennem cytoplasmaet. Den er uigennemtrængelig for vand.
Centralcylinderen i roden?Er en aktinostele (stele med stjerneformet xylem) - tror jeg. Består af pericyklen, ledningsvævet og ofte parenkymetisk væv der minder om marv. Pericyklen ligger lige under endodermis, den er et-laget og består af parenkymatiske celler. Pericyklen er det potentiellle vækstlag - siderødder anlægges og en del af den sekundære tykkelsesvækst indledes her. Rodens peridem udvikles fra sekundær vækst herfra. Ledningsvævet er ordnet i sektioner med skiftende xylem og floem grupper. Protofloem og protoxylem vender udad, metafloem og metaxylem vender indad. Inderst i stel er marvvævet med uspecialiserede parenkymceller.
Hvad deler man primærstænglens steletyper op i på baggrund af?Man deler stele ind efter tre karrakterer: 1 – er der central marv? 2 - udgør stelen en sammenhængened enhed eller er den opdelt i parallele strege med marvstråler imellem? 3- placering af xylem og floem i forhold til hinanden.
Hvad er kollenkymens primære funktion i den unge primærstængel?Stivne gør dem også elastisk.
Hvilken forskel er der i den måde hvorpå henholdsvis kollenkym og sklerenkym fungerer?Kollenkym er elastisk og sklerenkym er stift. Kollenkym er levende og sklerenkym var dødt. Hvorfor er der plasmodesmata mellem døde celler?
De fire steletyperProtostele, sifonostele, eustele og actactostele
Protostele - generelt, hvilke tre typer deles de op i og hvad kan du sige om dem?ældste steletype - findes hos de ældste karplanter. central kerne af xylem omgivet af floem. der er ingen ægte marv. haplostelen: cylindrisk xylem omgivet af floem, findes ikke hos nulevende planter actinostele: stjerneformet xylem med floem som strenge imellem xylemribberne. findes i roden hos alle højere planter og mange andre og i stænglen hos mange nogle primitive karsporeplanter. plectostele: xylemet er opdelt i pladeformede partier og er adskilt af floem. findes hos en del ulevefodarter.
Sifonostele - generelt, vi skal kunne to typer - hvilke? og hvad kendetegner dem?Ledningsstrengene ligger som et rør omkring en ægte marv af parenkymatisk væv. Der er bladsporeåbninger i røret hvor ledningsvævet bøjer ud i blade. Solenostele: Så fjerne bladsporeåbninger at ledningsvævet danner et rør imellem bladsporeåbningerne. Dctyostele: Mange bladsporeåbninger som sidder i et cylinderformet net af ledningsstrenge. Findes hos mange danske bregner.
Eustele?Består af kollaterale ledningsstrenge - xylem indad floem udad. Der er et vækstlag mellem xylem og floem. Ledningsstrenge er åbne og der kan ske sekundær tykkelsesvækst. Findes i stænglen hos nøgenfrøede og tokimbladede blomsterplanter.
Ataktostele?Spredteliggende lukkede (ingen vækstlag) ledningsstrenge. Oftest kollaterale (xylem ind floem ud) men kan være leptocentriske (floem ind xylem ud). Findes hos enkimbladede blomster.