Buscar
Estás en modo de exploración. debe iniciar sesión para usar MEMORY

   Inicia sesión para empezar

Reumatologiske sygdomme hos børn


🇩🇰
In Danés
Creado:


Public
Creado por:
Sebastian Storm


0 / 5  (0 calificaciones)



» To start learning, click login

1 / 22

[Front]


Hvad er reaktiv artrit?
[Back]


Reaktive artritter er hyppigste årsag til forbigående ledhævelse hos børn efter ekstra-artikulær infektion i eks. Tarm, Hud, Øvre luftveje (oftest) Eks.: - Coxitis simplex - Septisk artrit

Practique preguntas conocidas

Manténgase al día con sus preguntas pendientes

Completa 5 preguntas para habilitar la práctica

Exámenes

Examen: pon a prueba tus habilidades

Pon a prueba tus habilidades en el modo de examen

Aprenda nuevas preguntas

Modos dinámicos

InteligenteMezcla inteligente de todos los modos
PersonalizadoUtilice la configuración para ponderar los modos dinámicos

Modo manual [beta]

El propietario del curso no ha habilitado el modo manual
Modos específicos

Aprende con fichas
elección múltipleModo de elección múltiple
Expresión oralResponde con voz
EscrituraModo de solo escritura

Reumatologiske sygdomme hos børn - Marcador

1 usuario ha completado este curso

Ningún usuario ha jugado este curso todavía, sé el primero


Reumatologiske sygdomme hos børn - Detalles

Niveles:

Preguntas:

22 preguntas
🇩🇰🇩🇰
Hvad er reaktiv artrit?
Reaktive artritter er hyppigste årsag til forbigående ledhævelse hos børn efter ekstra-artikulær infektion i eks. Tarm, Hud, Øvre luftveje (oftest) Eks.: - Coxitis simplex - Septisk artrit
Hvad er cositix simplex og hvordan ses det?
Akut indsættende monoartrit i hofteleddet - Typisk forudgået af viral infektion, evt. traume Symp.: Pludselig indsættende ledhævelse og/eller -smerter - Hofte eller knæ – typisk - Smerter ved bevægelse, Benet er let flekteret, udadroteret og abduceret, Bevægeindskrænkning - Afebril og relativt upåvirket
Hvordan diagnosticeres coxitis simplex og hvordan behandles det?
Anamnese og objektive fund - Forudgående øvre luftvejsinfektion (alternativt tarminfektion), Monoartrit, Upåvirket barn Typisk normale leukocytter og CRP Billeddiagnostik er ofte uspecifik Ofte spontan remission efter 1-3 uger - Behandles med NSAID
Hvad er septisk artrit?
Akut opstået monoartit med infektion i ledhulen - Sjældent, typisk børn <2 år Skyldes hæmatogen spredning fra et andet infektionssted - Eks. sår eller inficerede hudlæsioner Årsager - ofte Staf. Aureus, alt. GBS, Kingella kingae eller streptokokker
Hvilke symptomer ses ved septisk artrit?
Akut påvirket barn Oftest monoartrit, ofte hofte – varmt, rødt og smertefuldt, evt. udstråling til knæ Febrilia Hoften holdes flekteret, udadroteret og abduceret - Pseudoparalyse – holder eks. benet helt stille - Græder ved forsøg på at bevæge leddet
Hvordan diagnosticeres septisk artrit og hvordan behandles det?
Ledpunktur med aspiration af ledvæske – definitive diagnose - Sendes til akut mikroskopi og dyrkning Biokemi:Forhøjede leukocytter og CRP Billeddiagnostik: RU kan evt. vise øgning af ledspalten Behandles med AB og NSAID samt evt. kirurgisk drænage
Hvad er JIA?
Børnegigt; Udelukkelsesdiagnose med ukendt årsag til forskellige typer af gigt hos børn <16 år Paraplydiagnose der dækker over flere subtyper - Oligoartrit - Polyartikulær RF neg./pos. - Systemisk - Psoriarisartrit - Entesitis-relateret artrit
Hvor hyppigt er JIA og hvem ses det hyppigst hos?
Ca. 10-20:100.000 Debutalder typisk 1-10 år - Afhænger af typen - Definitorisk <16 år Overvægt af piger - Systemisk- og psoriasisartrit dog 1:1 dreng/pige ratio
Hvilke generelle symptomer kan ses ved JIA?
Karakteristisk ses ledsmerter, der er mest udtalt om morgenen eller efter hvile - Kan være mono-, oligo- eller polyartikulær Mindre børn debuterer ofte med - Halten - Nedsat lyst til fysisk aktivitet - Smerteklager – kan være uspecifikke
Systemisk JIA debuterer oftest med...? (indgår også i diagnostiske kriterier)
Springende feber (på én dag fra afebril til >39℃) med varighed >2 uger (obligat) Mindst én af: - Flygtigt udslæt - Atralgier eller artrit - Generel adenitis - Hepato-/splenomegali - Serositis
Hvordan stilles diagnosen JIA?
Udelukkelsesdiagnose - Artritis >6 uger - Alder <16 år - Andre årsager til artrit er udelukket Overordnet inddeling afhænger primært af antallet af led afficeret Biokemi kan vise normal/let forhøjet CRP og SR, IgM-neg. (oftest) samt ANA pos. hos 50-70% (primært oligoartrit JIA)
Ved systemisk JIA ses anderledes biokemi end ved de øvrige JIA...
SR og CRP – meget høje Ferritin – forhøjet Anæmi, Trombocytose, Leukotytose (neutrofil) ANA neg.
Generelle behandling af JIA omfatter...?
NSAID - Ofte initielle behandling, da diagnosen kræver artrit i >6 uger Glukokortikoidinjektioner - Ved mono- eller oligoartrit Methotrexat og evt. TNF-alfa hæmmer - Ved polyartrit Systemisk glukokortikoid - ved systemisk JIA og polyartrit Fysioterapi
Hvilke komplikationer kan ses til JIA?
Kæbeledsartrit, 30-60% → kan forårsage lille kæbe og behov for specialtandlæge Kronisk ant. uveitis, 15% → 25% udvikler katarakt Makrofag-aktiverende syndrom, 5-7% med Systemisk JIA→ potentielt livstruende pga. DIC og multiorgansvigt
Hvad er Henoch-Schönleins purpura?
Vaskulitis der overvejende afficerer små blodkar Primært hos 3-10 årige i vinterperioden efter øvre luftvejsinfektion Årsagen er ukendt men formodes genetisk disposition med udsættelse for specifikt antigen - Dannes IgA-immunkomlpekser og aktivering af komplementsystemet → vaskulitis
Hvordan stilles diagnosen Henoch-Schönleins purpura?
Hududslæt (debut hos 50%) samt ≥1 af følgende - Artritis/artralgi - 70% - Abdominalsmerter - 75% - Nyrepåvirkning - 50% - Karakteristisk histologi med IgA aflejring Ingen biokemiske diagnostiske blodprøver - Forhøjet SR, CRP, leukocytter og ferritin + normale trombocytter og koagulationsfaktorer
Hvordan behandles Henoch-Schönleins purpura og hvad er prognosen?
Smertestillende med paracetamol og NSAID - Evt. prednisolon ved udtalt abdominalia Artritis og hududslæt → typisk selvlimiterende efter 2-4 - Sjældent persisterende ledgener Lille gruppe får kronisk nyreinsufficiens
Hvad er Kawasakis sygdom?
Vaskulitis der overvejende påvirker mellemstore arterie - Koronararterierne er afficerede hos 1/3 <6 uger fra debut Afficerer især mindre børn - 6 mdr. – 5 årige – 80% Infektiøst betinget immunologisk hyperreaktion hos genetisk disponeret person
Hvilke symptomer/diagnostiske kriterier indgår i Kawasakis sygdom?
Feber ≥5 dage samt 4 af nedenstående: - Bilat. konjunktival injektion, uden pus - Orale slimhindeforandringer - laklæber, jorbærtunge - Hånd- og fodforandringer - erytem, hævelse, afskalning - Udslæt - polymorft trunkalt, også i bleområdet - Cervikal lymfeadenopati
Hvornår skal man mistænke Kawasakis sygdom?
Feber med temp ≥ 38,5℃ i >7 dage, hvor diagnosen ikke er oplagt trods grundig klinisk undersøgelse og initiabel lab.-undersøgelser
Hvilke parakliniske fund kan man se ved Kawasakis sygdom?
Biokemi - Initielt – leukocytose (neutrofil) og CRP forhøjelse - Senere – trombocytose EKKO -Coronar-aneurismer - ved længerevarende sygdom
Hvordan behandles Kawasakis sygdom?
Immunglobuliner i.v. - Reducerer betydeligt risiko for coronar aneurismer; Især hvis opstartet <10 dage fra debut ASA - Hjertemagnyl - Reducerer tromboserisiko - Gives indtil trombocyttal og CRP er normaliseret Evt. glukokortikoider og TNF-alfa inhibitor, hvis manglende effekt